Pressemeddelelse
Sangene leveres med en smittende musikglæde, caribiske rytmer, gode melodier, kor og improvisationer. Med 20 års erfaring som professionelle latin musikere formidler musikerne i “Sexteto Feliz” stemningen og essensen af de latinamerikanske julesange, hvor intensitet, glæde og kærlighed mødes i en fejring af julens budskab.
Vi lover en intens, hjertevarm og medrivende koncertoplevelse, enten i jeres sognegård eller kirke.
“At høre julesalmer fra de latinamerikanske lande, fra Cuba i nord til Argentina i syd, er en sand fornøjelse, når det er sangeren Claude Chichon og hans musikere, der fremfører dem. De er utroligt dygtige musikere med en stor musikalsk indlevelse i traditioner, som ligger langt fra de danske, – Så får man lyst til at danse. Det er også juleglæde!”.
Erik Dybdal Møller, præst i Sct. Pauls Kirke
Særligt fremhæves sangene “Farolito” fra Colombia og “La Peregrinacion” fra Argentina, der dykker ned i kulturelle og poetiske aspekter af julen. “Farolito” handler om de tusindvis af små hjemmelavede lys, som børn og voksne stiller op indendørs og udendørs op til jul. I de colombianske landsbyer fylder de små “farolitos” gaderne med lys og varme. Udover at skabe festlig stemning udtrykker sangen også folkets håb om retfærdighed og frihed i et land præget af undertrykkelse og politisk diktatur.
“La Peregrinacion”, en af de mest kendte julesange, der beskriver hvordan Josef og Maria vandrer gennem naturen for at finde et sted, hvor Maria kan føde Jesus. De kæmper sig igennem kolde marker og ukrudt, indtil de finder en stald, hvor Jesus fødes mellem dyrene.

Sexteto Feliz er:
- Claude Chichon – sang og percussion
- Jens ”Chappe” Jensen – sopransaxofon og fløjte
- Tina Rødbroe Lassen – sang og percussion
- Christian Dietrichsen – percussion
- Johs Jørgensen – bas
- Kristian Lassen – klaver, harmonika, ukulele, kor